MICHAEL KROGSGAARD

STEM PERSONLIGT - KANDIDAT NUMMER 6 PÅ VENSTRES LISTE

PERSONLIG PROFIL

Jeg er 47 år og gift med Pernille. Vi har 2 børn – Kristian på 12 år og Katrine på 10 år. Jeg er født og opvokset i Aabybro. I 2005 flyttede vi fra Aalborg til Aabybro, hvor vi byggede hus.

Jeg er uddannet i den finansielle sektor, Jyske Bank i 1994, hvor jeg var ansat indtil 2013. Først som erhvervsrådgiver og senere i en ledende stilling i bankens erhvervsafdeling i Aalborg.

Siden 2013 har jeg arbejdet sammen med min far i familievirksomheden, Jørn Krogsgaard A/S, Aabybro. Vi driver en virksomhed med salg af olieprodukter, autoværksted og transport.

Jeg er formand for Aabybro Badminton Club, hvor jeg har været bestyrelses-medlem siden 1994. Herudover er jeg medlem af Erhvervs- og Turistrådet i Jammerbugt Kommune.

Politik har altid haft min store interesse såvel lands- som kommunalpolitik. Jeg mener, at kommunalpolitik er vigtigt, fordi de fleste borgernære beslutninger fx. om børn, skole, fritid, ældre  m.v. træffes af kommunalbestyrelsen.

Jeg stiller op som kandidat til kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune, fordi jeg har lyst og energi til at arbejde for udvikling af hele vores kommune.